Modsætninger mødes

Camilla og Abdul mødte hinanden på sundhedsteknologistudiet i 2019, og på trods af meget forskellige erfaringer og baggrunde fandt de sammen omkring en fælles udfordring: håndtering af PTSD. Camilla er tidligere soldat, Abdul er flygtning fra Syrien og kom til Danmark i 2015. Herefter begyndte tankerne at forme sig omkring et samarbejde, hvor de, baseret på deres fælles erfaringer, kunne skabe noget, der kunne støtte mennesker med PTSD.


Camilla og Abdul byggede den første version af løsningen som en del af deres afsluttende eksamensprojekt, og her udviklede de konceptet bag Reelieve. Projektet har senere dannet grundlaget for deres beslutning om at stifte virksomheden Mental Assistant og bringe deres idé om Reelieve til live.

Vores historie og mission

Efter Camillas udsendelse til Afghanistan stod hun ansigt til ansigt med krigens barske virkelighed. Hun oplevede på nært hold, hvordan krigen påvirker både enkeltpersoner og samfund. Samtidig flygtede Abdul fra sit krigsramte hjemland og fik indsigt i de traumer, som mange i hans netværk kæmpede med. At se, hvordan PTSD (posttraumatisk stresslidelse) påvirker både de ramte og deres familier, blev et vendepunkt for dem begge.

Disse erfaringer inspirerede Camilla og Abdul til at grundlægge en virksomhed med det formål at udvikle en banebrydende løsning, der kan støtte PTSD-ramte i deres dagligdag. Missionen er at tilbyde målrettet hjælp til mennesker med PTSD gennem brug af avanceret teknologi, der er skabt til at imødekomme deres unikke behov. Camilla og Abdul tror på, at alle fortjener en reel mulighed for en bedre hverdag, og de arbejder målrettet på at skabe tryghed, håb og nye muligheder for dem, der lever med traumerne fra fortiden

Problemet vi adresserer

PTSD er en voksende udfordring, både i Danmark og globalt. Det påvirker tusindvis af mennesker og medfører en lang række personlige og sociale udfordringer, som kan skabe alvorlige begrænsninger i hverdagen. Vi ved, at der er et stort behov for bedre hjælpemidler til PTSD-ramte, og det er her, vores løsning kommer ind i billedet.

Positiv indvirkning på samfundet

Vores løsning har potentiale til at gøre en stor forskel, ikke kun for den enkelte bruger, men også for samfundet som helhed. Ved at tilbyde støtte til PTSD-ramte kan vi hjælpe med at reducere behovet for langvarig behandling, mindske belastningen på sundhedsvæsenet og støtte flere i at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Løsningen: ReeLieve – en digital servicehund

Vi har udviklet ReeLieve, en app, der fungerer som en digital servicehund til mennesker med PTSD. Ved hjælp af et smartwatch kan appen overvåge kroppens fysiologiske signaler og advare brugeren, når de er i hyper-arousal, som er forbundet med PTSD. ReeLieve tilbyder støtte og tryghed i de situationer, hvor en servicehund normalt ville træde til.

Vores teknologi bygger på avancerede biomarkører, der overvåges i realtid. Når appen registrerer tegn på fight-or-flight, kan den advare brugeren og hjælpe dem med at håndtere situationen.

Reelieve er let at bruge og designet til at skabe ro i udfordrende situationer på samme måde som en servicehund, men digitalt og tilgængeligt for alle